
Jeg er nok 1 år, jeg havde glemt, at jeg så sådan ud som baby, jeg synes ikke jeg ser specielt sød ud, men det betyder at jeg bliver den slags forældre der godt kan se om sit barn ikke er kønt.
Yes!

Her er jeg 5 eller 6, når man mødte i "fritteren" havde man et billede man skulle vende med forsiden ud af når man var tilstede - det var det her billede, jeg kunne godt se allerede dengang at det ikke var et godt billede. At få taget billede i dag gør stadig ondt.

Jeg startede til håndbold med alle mine venner - mest fordi de gjorde det, min far gik meget op i det. Jeg spillede streg, fordi jeg troede man kunne gemme sig blandt de andre spillere, jeg fattede ikke, at jeg havde en funktion i spillet. Jeg sagde tit til vores træner, at jeg var syg, så jeg kunne sidde på bænken hele kampen.

Jeg var ekstrem Spice Girls fan, det her er et lille udsnit af mit overtapetserede værelse, mine bedste venner på det her tidspunkt var Lisbeth og Anna, vi sang og optrådte for hinanden hver dag, det var så fedt. jeg er fan af at være fanatisk!

Teen times, med stor næse og blå tyk creme øjenskygge .

Bumseteen i folkeskolen, meget genert , turde ikke snakke med drenge, men var venner med alle pigerne.

10 klasse, time of my life, jeg tog et fotokursus kan jeg huske og var forelsket hele tiden.og lærte at spille guitar, den første sang jeg lærte var laugh and a half.

Gymnasiet 2 g, 18 eller 19 år, og var kærester med Mikkel, jeg er ked af at jeg ikke kan finde billeder fra vores NY tur.