tirsdag den 25. januar 2011

Tak for en dejlig weekend

... Syntes vi skal ændre vores blognavn til Q-Sisters!!!!

Her er et billede fra Cute Overload jeg har grint af hele dagen:

onsdag den 12. januar 2011

Gastronomiske overspringshandlinger

Jeg syntes det er rigtigt hårdt at læse til eksamen. I dag har jeg læst hele dagen, men det er som om jeg bare har forvirret mig selv mere. Vi har lige fået vores skema for næste semester og det er packed... Øv. Glæder mig meget til det er slut og vi skal hygge både i Århus og København! Lad os fortælle hinanden hvad vi har lyst til at lave? Ingvar skal også derover og besøge Kristian og vi vil i al fald gerne finde noget lækkert mad sammen med jer! Speaking of... Jeg elsker at have et køkken! Og æder som en gris herhjemme som overspringshandling nummer 1. Kan det passe man bliver sådan ekstremt sulten af at læse?
Jeg er ikke ligefrem fotograf for Bo Bedre - men håber billederne ikke er helt kalmargade'ish. Her er lidt af hvad jeg har lavet:



Kartoffelsuppe! Jeg elsker suppe! Laver det i al fald to gange om ugen. og altid en god undskyldning for at fråde bacon.

Ca den samme pizza som i fik da i var her - jeg elsker pizza! Nok fordi jeg elsker ost. Og så er det bare så nemt.

Oreo's Milkshake - once you try it, your hooked. Det er sååå snacky! Mælk, is og Oreos. Helt klart bedst med en blød øko vanilje is.

Morgenmad som jeg nok får hver dag. Spiser altid yoghurt med masser af kerner og müsli og frugt (og tanjas lækre marmelade før jeg løb tør) og drikker juice og the. Og så ender jeg altid også med en pølsemad på ristet brød selvom jeg ikke burde.

Mos! Jeg elsker alt form for mos. Her er avocodamos og så den fennikel/rygeost mos I fik da I var her, på hjemmebagt speltbrød og med torske-ceviche (? ved ikke om det staves sådan).. Mums!

Her er Nanna på besøg og vi har presset grøntsagsjuice og ser Årgang 0 <3

15.000

Paris
Łódź
Wien

Et nytårsforsæt er at jeg vil ud at rejse mere i år, altså det er vel nu man skal gøre det? Jeg tænker meget over at til sommer har jeg min bachelor, and then what? Måske ligger min ph.d eller min kandidat ude i verden og venter på mig. Derfor vil jeg låne 15.000, og tage til Paris, Lodz og Wien. Paris fordi, det er Paris. Lodz fordi jeg elsker Polen. Lodz er Polens 2. største by, og ligesom Polens kulturelle centrum, selvom man ikke hører meget om den. En gammel by, med universiteter, teatre og filmskole. Og så ligger der et eftersigende fantastisk kunstmuseum med meget avantgardekunst - okay jeg aner ikke noget om det, jeg var bare til et seminar med en af dem der har skrevet "Avantgarde - en tradition af opbrud" og hun nævnte Lodz, at det var fab.
Og Wien, fordi jeg synes det lyder spændende. Tænker det er lidt ligesom Paris.

søndag den 9. januar 2011

Mom's got a new friend

Så ville det give mest mening hvis billederne af jakken kom først, oh well.
Jeg sad oppe en nat, og så fik jeg en mail om at stylepaste holdte udsalg (efter kl.24)... Og så klik klik klik, så fandt jeg jakken her, som jeg jo har ønsket mig i et stykke tid. Den var sat 1000kr ned, så den kostede lidt over 2.000, og der var kun én tilbage. Puha. Men den er flot.
Ellers er jeg syg, snot og ondt i halsen.. Slasket. Jeg ved ikke hvad det skal forestille, men i det mindste kan jeg nu sove med lukket mund. Imorgen starter min skriftlige eksamen, uha..
Det her spiste jeg igår, min mor havde givet mig noget røget svinemørbrad, og et granatæble. Virkelig lækkert, med salat, rugkerner, og sennep/hvidvinseddike/honning dressing, try it!





mandag den 3. januar 2011

Gammel kærlighed

Jeg håber ikke i bliver intimiderede af mine mange indlæg, jeg overspringshandler blot mellem Karen Blixen og kaffe-brygning. Måske skulle jeg tage ned at handle. Jeg husker stadig intet når jeg læser. Men så er det godt man har noget smukt at se på. Det sagde du engang Tanja, at det var vigtigt at have noget smukt at gå op i. Det er meget sandt.



Fransk Vogue december af Tom Ford
Forever Love

søndag den 2. januar 2011

Snacky time



Det er dejligt at det er blevet januar. Nu skal jeg snart skrive eksamen i litteraturhistorie, jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå. Føler det er lidt som dengang vi skulle skrive periodestudie1 eksamen. Men jeg håber virkelig jeg kan tage mig sammen. Jeg har haft meget svært ved at koncentrere mig om at læse, det er som om det bare ikke vil sætte sig fast. Jeg er også lidt sløj og har ondt i halsen, men idag gik jeg en tur rundt i botanisk, det hjalp med lidt frisk luft. Det er helt iset til derhenne. Det er som om de frosne søer har overtaget hele parken.
Det er snacky at spise skyr med passionsfrugt eller granatæble.
Håber i har det godt?

lørdag den 1. januar 2011

Canzoniere

Der findes visse dyr hvis blik tør møde
Den stærke sol og uden at ta' skade,
Mens andre ikke tåler lysvælds bade
Og ikke tør gå ud før aftenrøde;

Og andre som med blindt begær og glade
Tør styrte sig i ilden, se den gløde
Og må erfare at den ligger øde:
Og jeg, hører til den brigade.

Thi jeg kan ikke modstå denne kvinde
Som blænder mig, jeg hitter ingen steder
Et værn, i skygge eller sene tider.

Men med de svage øjne tårer væder,
Har jeg den skæbne jeg skal se på hende.
Jeg indser at jeg går med den som svider.

Kransekage skal der til


... Det er bordbomben (som Maria kom til at tage fra en anden da vi pakkede varer i poser i netto) der springer


børn er meget glade for balloner


Jeg kanaliserede al min energi ud i at lave kransekage, og var et par gange ved at få et nervøst sammenbrud. Den skulle bare fungere for mig. Det er meget svært at lave de der ringe, så de passer sammen! Maria fik sig lige en lur, mens mig og Noah lavede den... Vi fik også rejecocktail og kylling med tzatziki, og en stor flaske verdi og champagne. Så blev Noah lagt i seng, og så snakkede vi noget tid ude i det mørklagte køkken, så vi kunne se fyrværkeriet. Bagefter så vi dirty dancing og into the wild. Og så kom der ligepludselig to betjente ind i fuld oppakning (?), Skudsikker vest, håndjern og walkie talkie, men det var åbenbart to Maria kendte, som lige var i Hammel og patruljere... Eller hvad man nu laver... Jeg er lidt ked af jeg ikke tog et billede, så ville jeg have skrevet at vi havde bestilt strippere.

Nå, men det var ret sjovt at være sammen med knægten, han havde jo ikke rigtigt set fyrværkeri før, så han var lidt bange, men også helt oppe at køre over alt det der skete. En god og sjov aften :-) Håber i også havde en god aften, og tak for drunk call her i nat Anna, jeg var desværre gået i seng!