tirsdag den 1. maj 2012

Tanja Freifrau Knigge

Jeg er bange for, jeg er blevet vanvittig. Kan man være bevidst om sin vanvid? Eller er det i virkeligheden en undskyldning for ikke at tage ansvar for sin idioti??
Det er sikkert det sidste, øv.
,Men det er fordi jeg har læst en bog af en mand som jeg virkelig føler jeg connecter med, den handler om kunsten i at omgåes andre mennesker, den er delt op i punkter og afsnit såsom : kunsten i af omgåes venner, kunsten i at omgåes ægtefællen, dyr, gejstlige, kvinder osv.. jeg tripper over hvor mange ting Knigge (som forfatteren hedder, den er skrevet i 1782, og er nærmest en moral-lære, den er underholdende, højaktuel selvom den er gammel - dette er kun des mere livsbekræftende, mennesket er det samme ) siger, jeg føler ikke ,jeg lærer helt vildt meget andet end at sætte ord på ting jeg føler, som jeg ikke helt har kunne forklare..Det er dejligt når bøger er sådan, men I må forstå, at bogen har overtaget mit ordforråd, det er ligesom om Knigge er genopstået i mig, jeg citerer bogen til hvem end jeg møder, det er ikke for sjov, jeg bruger de samme vendinger - gammeldagse vendinger (som tilfældigvis er vildt gode - I skal så meget læse den er bog! AAArhhgg SE igen nu - Knigges stemme popper op!! Lad mig være) Jeg er blevet vanvittig ...facineret af en bog, den er så gammel, at jeg har sprættet den op, den kan ikke lånes på biblo, måske er jeg den eneste på Nørrebro som kender til denne visdom.
Jeg har bogen med mig hvor end jeg er, jeg har hjulpet mange ved at citere fra bogen, som var det min lille bibel, måske mangler jeg en religion - jeg ved det! Jeg er Kniggeist, og jeg vil sprede hans budskab, jeg starter herinde, måske er i med mig!! Kammerater. Lyt:

...Kvinder med fremragende åndsevner handler derfor sandeligt imod deres egen fordel og skaffer sig plage i fremtiden, hvis de af herskersyge ønsker eller vælger dumme mænd; det fører uværgerligt til kedsomhed, forvirret husholdning og folks foragt for en af parterne, og det vil jo sige dem begge. Jeg har kendt en højtstående person, hvis ægtefælle regerede så uindskrænket, at da hun engang havde beordret vognen frem, sneg hendes mand sig ned i gården og spurgte sagte kusken: "ved du om jeg skal med? det gør sådanne ægtemænd latterlige, og ingen vil have noget med en mand, hvis vilje, hvis venskab og hvis syn på hvad som helst afhænger af hans kones luner, vink og anvisninger.

Okay det var måske mere lol, end evangelie materiale. Er I egentligt troende?

Jeg tror, jeg bliver frimurer ligesom Knigge.

2 kommentarer:

  1. du læste højt for mig fra den sidst jeg besøgte dig. Jeg vil høre mere. Fortæl den om rasmus igen?

    SvarSlet
  2. Jeg har så ikke lige bogen på mig i dag, men det handler om at, man ikke skal tale om i længere tid om bøger andre ikke har læst, man skal heller ikke tale for meget om teoretikere andre ikke har hørt om, og i det hele taget bare lære at forstå den tone der hersker i et selskab.

    Jeg tror også det kommer meget an på hvor forelsket man er i vedkommende, hvis man er forelsket, kan man lide alt det vedkommende ævler om. Det har Knigge ikke regnet med, fordi som han selv siger, er han flygtet fra alt sådan noget inden det blev for uforgribelig. Han er lidt kedelig, men jeg elsker ham alligevel

    SvarSlet